Opsætning af hegn

Hegning er blevet en absolut nødvendighed i produktion af juletræer. En ting er, at en top bliver bidt af i ny og næ. Noget andet er en hård vinter, hvor der bliver gået til stålet og hele kulturer bliver opstammet - ganske højt endda, hvis der samtidig ligger et godt lag sne.
Begge situationer er trælse og giver udfordringer i det videre arbejde. Lykkes vores arbejde er det fint, men det har helt sikkert forsinket vores kultur og dermed vores udkomme.

Principielt består vores skovhegn af følgende delelementer:
     Hegnstråd
     Hjørnestolper og mellemtræksstolper
     Støttestolper.

Hegnstråd

Der fås mange typer af hegn og højder. Til juletræerne, hvor hegnet skal holde længe, må man ikke gå på kompromis med kvaliteten.Der skelnes grundlæggende mellem standardhegn og de haretætte typer.Ved samling til den næste rulle er det en stor hjælp at bruge grippler i top og bund.

Mest anvendte hegn hedder 140/11/15/3/2 - og hvad er det?
• Betyder: 140 cm højt, 11 vandrette tråde, 15 cm mellem de lodrette tråde, 3 mm kantråd og 2 mm mellemtråde.

Hjørnestolper

Ved hjørner bør anvendes relativt kraftigt grej - man må normalt i gang med spaden eller boret.

Da hjørnet også er det punkt, der skal tage trækket fra opstramningen og vægten af hegnet, moteres der støttestolper som vist på billedet.
Over lange træk vil der være fornuft i at montere nogle mellemtræksstolper monteret på samme måde.
Det er svært at stramme mere end 50-100 m op pr. gang.

Støttestolper

Som støttestolper - altså de mellemstolper, der holder hegnet oppe- og nede - ser man mange forskellige typer anvendt. Det er her lidt op til ens temperament.
• Galvaniserede ½'' vandrør, hvor tråden fastholdes med en krampe ned fra oven og strips til resten.
• Vinkeljerns pæle med hul i top og ved jordskorpen monteres ofte med metalsplitter.
• Træpæle i forskellige afskygninger, hvor montagen sker med kramper. Findes i mange typer. Flækkede egepæle med god kerne har meget lang holdbarhed, men kræver normalt, at der skal graves/bores huller. Trykimprægnerede A-kval. kan som regel rammes/trykkes ned og er dermed noget hurtigere at arbejde med.
• Afstanden mellem pælene bør ikke være for stor, da hegnet ved store snemængder og isslag kan blive udsat for stor vægt. Ved at placere pælene tæt overføres en større del af vægten på selve hegnet til pælene. Afstanden bør ikke overstige 5-6 m.

Opstramning af tråden

• Ved mindre hegn og reparationer kan man anvende en gripple tang til opstramning af top- og bundtråd. Alternativt er mange hegn sat ved hjælp af 2 brædder der spændes sammen omkring tråden og herefter fastgøres til en traktor. Sammenspændingen kan enklest udføres med et antal vingemøtrikker og bolte.
• Større hegn kan berettige lidt mere prof. grej. Der findes en række modeller, hvor nogle også har mulighed for at oprulle gammelt hegn til genanvendelse. Men ..... det kan jo være, at man skulle vælge at købe opsætningen udført af de folk, som er vant til dette i stedet.

Ovenstående beskrivelse vil kunne dække behovet de fleste steder.

God arbejdslyst!

Særlige forhold der bør indgå i overvejelserne omkring hegnstyper:
• Det er selvfølgelig de fleste bekendt, at sne flytter sig, når det blæser - og lægger sig, hvor der er læ. Derfor skal man være opmærksom på, om kulturen er placeret i et område med et opland af store marker særligt i østlige retninger. Efter en snestorm vil snelaget kunne blive ganske voldsomt - måske så højt, at dyrene ikke engang opdager, at der er hegn!
• I kuperede områder kan der nogle steder opstå steder, hvor den effektive hegnshøjde er reduceret. Et sådant indspringssted bør have en højere opbygning.
• Ved forekomst af de større hjorte arter, giver det sig selv, at der kan blive problemer. Et krondyr kan nærmest spadsere hen over et 140 cm hegn.
Løsningen er selvfølgelig overordnet at sætte et højere hegn. En mulighed er, at der over stålgærdet sættes et såkaldt hestereb - polyreb. Brug forlængede pæle hver 2. gang til montagen. Rebet har en meget høj brudstyrke og er meget lidt elastisk. Ud over højdeforøgelsen er det også noget, som dyrene har lettere ved at registrere - er tykkere, bevægeligt i vinden m.m